Katakomberne i Paris
Katakomberne i Paris er nok det mest kendte underjordiske netværk i verden. Udgangspunktet for katakomberne er benhuset på Avenue du Colonel Henri Rol-Tangy i Quartier de Petit-Montrouge. Det ligger i det 14. arrondissement i Paris, i den sydlige del af den franske hovedstad. Knoglerne fra afdøde parisere, der er stablet op der, skaber en uhyggelig stemning og er en populær turistattraktion.
Oprindelse af katakomberne
Før katakomberne blev brugt som benhus, lå der stenbrud i dem. Allerede før Kristi fødsel blev der hentet byggematerialer derfra til opførelse af byens bygninger. Ud over sten til veje og mure blev der også udvundet materialer som gips og ler i stenbruddene. I begyndelsen foregik udvindingen af materialerne stadig i det fri, men med tiden blev det nødvendigt at gå ned i dybet for at finde nye råmaterialer. Derfor blev der fra det 12. århundrede og frem foretaget minedrift i skakter, der var op til 35 meter dybe.
Lidt efter lidt blev de underjordiske stenbrud således til lange korridorer, der bevægede sig ind mod Paris' centrum. I dag er det netværk af tunneler, der er skabt ved stenbrydningen, over 300 kilometer langt. Alle distrikter undtagen distrikt 1-4 blev undermineret på denne måde. Der blev også gravet yderligere 100 km lange hjælpetunneler for at undersøge stenbruddenes effektivitet. Tunnellerne under byen er således i alt 400 kilometer lange.
Der var stor bekymring blandt den parisiske befolkning for, at stenbruddene kunne føre til, at bygninger styrtede sammen. Byens administration begyndte at finde modforanstaltninger. I mellemtiden blev det foreslået at fylde de enorme hulrum igen, men der blev ikke fundet nogen løsning, og forslaget blev forkastet.
Til sidst opstod der faktisk skader på veje og bygninger som følge af udhulningen af undergrunden. I 1785 ophørte udvindingen af stenen, og stenbruddene blev lukket. Samtidig blev mange kirkegårde i det centrale Paris lukket, og de begravede personer havde brug for et nyt sted at hvile. Det blev derfor besluttet at anbringe knoglerne i stenbruddene. Den blev startet ved indgangen til de tidligere tunneller. I dag har stedet fået tilnavnet "Barriere d'enfer", som kan oversættes med "barriere til helvede".
Aktiv anvendelse til begravelse
Fra 1785 og frem blev knogler af afdøde personer konstant anbragt der. Den dårlige hygiejniske situation i den franske hovedstad blev forværret af overfyldte kirkegårde. Lig kunne kun blive begravet på kirkegårdene i så kort tid, at de måtte graves op igen halvdøde. Mange beboere på kirkegårdene blev alvorligt syge og klagede over den forfærdelige stank. Derfor blev det besluttet at opløse mange kirkegårde helt og aldeles og fremover at flytte knoglerne til katakomberne.
Dagens tilstand
I dag er katakomberne i Paris verdensberømt som en turistattraktion. Omkring to kilometer af de tidligere tunneller er nu tilgængelige som et museum, hvor indgangen ligger på Place Denfert-Rochereau. Bortset fra museet er katakomberne dog lukket for civile; kun autoriserede byarbejdere har adgang til resten af katakomberne, da de også bruges som forsyningssted.
Selv i dag er mange af tunnellerne ikke blevet udforsket fuldt ud, og der findes ikke noget fuldstændigt kort over katakomberne. Ikke desto mindre er der altid folk, der går ind i det store netværk uden tilladelse. De "katafile", som de kaldes i Paris, løber en stor risiko ved at gøre dette, da det er svært at finde udgangen i det indviklede system.
