Invaliditet

Konstruktion og oprindelig anvendelse

Mod slutningen af det 17. århundrede stod den franske konge over for et problem: Mange krige havde efterladt mange soldater som invalider, som efterfølgende ikke kunne vende tilbage til deres gamle erhverv og liv. Louis var sandsynligvis drevet af to faktorer i sin beslutning om at bygge Invalides-katedralen: For det første havde han medfølelse og sympati for de soldater, som var villige til at ofre deres liv for deres land og for ham selv. For det andet blev de hjemløse og nødlidende soldater et problem for samfundet. De var forberedt på vold i forbindelse med krigsindsatsen og havde modtaget træning i mange våben. De strejfede ofte rundt i landet som bander og røvede borgere for at overleve.

Louis tog udgangspunkt i middelalderens planer, hvor det blev foreslået, at sårede skulle indkvarteres i klostre. Han fik Liberal Bruant og Jules Hardouin-Mansart til at designe et anlæg, der kunne yde omfattende pleje til de invalide. En stor central bygning skulle fungere som et mindesmærke for faldne soldater. Lejligheder og værksteder blev bygget i et rektangel omkring den centrale kuppel.

Værkstederne blev indrettet på en sådan måde, at de sårede soldater kunne fortsætte med at arbejde der og dermed betale deres indkvartering og forplejning tilbage med arbejde. Der blev også planlagt regelmæssige gudstjenester. Komplekset er i alt 390 meter gange 450 meter.

Omdannelsen af Invalides-katedralen

Invalides-katedralen, som er den centrale bygning i komplekset, blev oprindeligt kun brugt som kirke. "Chapelle Royale des Invalides" blev designet til at rumme to kirker: den ene blev brugt til besøgende, den anden til beboerne i komplekset.
Da Napoleon Bonaparte døde i eksil på øen Sankt Helena i 1821, udtrykte han ønske om at blive begravet ved Seine-bredden. I første omgang nægtede England dette ønske, men i 1840 var det franske monarki i stand til at opfylde Napoleons sidste ønske. Invalides-katedralen blev derefter genopbygget, og et sidekapel blev udgravet. Den sarkofag, som Napoleon stadig ligger begravet i i dag, ligger flere meter under bygningens gulv og er placeret i en cirkulær udgravning. Besøgende kan gå ned ad en trappe til sarkofagen, hvor der er monteret tolv søjler, der viser Napoleons vigtigste sejre.

Napoleons brødre og søn er også begravet i Invalides-katedralen, og der ligger også nogle berømte franske generaler begravet. Ferdinand Foch og Henri Giraud er to af disse generaler.
Kvartererne for de invaliderede soldater er ikke længere i brug i dag, og Invalides-katedralen er primært et turistmål. Med sin store gyldne kuppel, der ender i et langt spir, er Invalides-katedralen en af de mest berømte og slående bygninger i Paris, og man kan straks genkende den, når man ser sig omkring i byen.

Om natten er bygningen oplyst med et varmt orangegult lys.