Vor Frue Kirke

Historie

Der var allerede et kapel på samme sted i det 10. århundrede. Da denne blev ophøjet til sognekirke i det 12. århundrede, blev det tidligere sted for tilbedelse udvidet til en kirke i romansk stil.

I midten af det 14. århundrede begyndte man endelig at bygge den nuværende bygning: Et midterskib med seks sideskib blev bygget i gotisk stil. Efter en byggeperiode på næsten 170 år blev byggeriet indstillet i 1521. Et planlagt andet tårn blev aldrig færdiggjort. I stedet blev den lukket med en kuppel i det 17. århundrede.

Efter en brand i 1533 blev kirken genopbygget og opgraderet til katedral i 1559 med oprettelsen af bispedømmet Antwerpen. Under ikonoklasmen i det 16. århundrede blev mange figurer på bygningens ydre ødelagt. Kirkens indre blev ødelagt, og mange kunstværker blev ødelagt. I løbet af den franske revolution blev kirken plyndret, brugt som kvægstald, beskadiget og efterfølgende ændret flere gange. Det dekorerede gavlfelt over indgangen blev f.eks. først skabt i begyndelsen af det 20. århundrede. Siden 1960'erne er katedralen blevet omfattende restaureret over en periode på næsten 30 år.

Kirken som museum

I dag er Onze-Lieve-Vrouwekerk ikke kun populær på grund af sin slående arkitektur, men også på grund af de kunstskatte, der findes i den. For på trods af adskillige brande, plyndringer og det protestantiske styre over Antwerpen er mange kunstværker blevet bevaret.

Blandt de mest berømte skatte er fire malerier af Peter Paul Rubens: "Kristi opstandelse", "Jomfruens opstandelse", "Jomfruens opstandelse", "Korsets præsentation" og "Korsets nedlæggelse". Især sidstnævnte er et af kunstnerens mest berømte malerier og anses for at være et af de vigtigste værker i barokmaleriet. En figur af Madonnaen med barnet overlevede også ikonoklasmen og er værd at se i dag, ligesom en fremstilling af den bedende Frans af Assisi af maleren Bartolomé Esteban Murillo. Også koret er imponerende.

[caption id="attachment_24536" align="alignnone" width="800"] Inde i Vor Frue-katedralen, foto: Mistervlad / Shutterstock.com[/caption]

Katedralen som ramme for historien "En hund fra Flandern

Det er svært at overse den store statue på kirkens forplads. En dreng ser lykkelig ud til at sove der, med sin hund i armene, dækket af torvets brostensbelægning. Det, der virker så fredeligt her, er imidlertid slutningen på en trist historie: "En hund fra Flandern" - skrevet i 1872 af Marie Louise de la Ramée - handler om den forældreløse dreng Nello og hans venskab med hunden Patrasche. Det vigtige handlingssted i historien er katedralen, som Nello besøger næsten hver dag for at beundre Rubens' værker. Rubens er en stor rollemodel for Nello, som selv er en stor tegner.

Skæbnen vil dog ikke have det godt med drengen: Først mister han sin bedstefar og derefter sin eneste ven, møllerens datter, da han får skylden for en brand i møllen. Nello er alene og fuldstændig fattig og søger ly i kirken en aften, sulten og frysende. Der dør han af afsavn med hunden i sine arme.

[caption id="attachment_24538" align="alignnone" width="800"] En hund fra Flandern, Foto: Erik AJV / Shutterstock.com[/caption]