Patriarkalsk sø

Kirkens historie

På det sted, hvor Sé Patriarcal nu står, lå der engang en maurisk moské. Som et tegn på de kristnes generobring af landet begyndte man i 1147 under Portugals første konge, Alfonso I, at bygge kirken på dette sted som et tegn på, at landet var blevet generobret af de kristne.

Efter et jordskælv i 1344, som ødelagde dele af Sé Patriarcal, blev det genopbygget i romantisk arkitektonisk stil indtil slutningen af det 14. århundrede.

Et nyt jordskælv i 1755 ødelagde kirken yderligere. Her blev der brugt mange barokke elementer i genopbygningen. I det 18. århundrede blev der også indsat rosenvinduer på vestfacaden og tårne med tårne i barokstil.

I det 20. århundrede blev der foretaget yderligere ændringer under Salazar-styret. Målet var at indføre en ensartet romantisk arkitektonisk stil. F.eks. blev kirketårnenes spir fjernet.

I løbet af århundrederne er Sé Patriarcal blevet ændret eller udvidet flere gange og er derfor en blanding af forskellige arkitektoniske stilarter som barok, romantik, renæssance og gotik.

Sé Patriarcal har fungeret som katedral for Patriarkatet i Lissabon siden 1716. Den første patriark i hovedstaden var Tomás de Almeida i 1737.

Hvad er der at se?

Set fra forsiden er Sé Patriarcal en fæstning med to klokketårne. Man kommer ind gennem en gotisk portal, og inde i kirken kan man se mange forskellige arkitektoniske stilarter, som de forskellige herskere har efterladt.

Værd at se i kirken er også julekrybben fra det 17. århundrede og døbefonten fra det 12. århundrede. Et kig opad afslører også det imponerende loft i barokstil samt orglet.

I kirkens skatkammer er arken med resterne af Sankt Vincent, byens skytshelgen, placeret. I det gotiske koromgang er der desuden tre gotiske gravsteder fra det 14. århundrede, som er værd at se. Der er også en arkæologisk udstilling i den østlige klosterkirke.