Besættelsesmuseet

Letlands besættelseshistorie

Museumsbygningen, der ligger direkte i Rigas gamle bydel, har også noget at gøre med Letlands besættelseshistorie og er således et tavst vidne til historien. Den blev bygget i 1971 og husede det lettiske museum for de røde skytter, indtil Letland genvandt sin uafhængighed. De lettiske skytter var en militær enhed i den kejserlige russiske hær, der kæmpede ved fronten i de baltiske stater under Første Verdenskrig. Selv om enheden oprindeligt bestod af frivillige, blev ca. 40.000 letter fra 1916 indkaldt til militærtjeneste og måtte kæmpe i stillingskrigen. Selv i dag mindes de lettiske skytteres mindesmærke dem. Monumentet ligger lige foran det nuværende besættelsesmuseum.

Da Letland genvandt sin uafhængighed, opstod der tanker om at lave en udstilling om besættelsen. I 1993 oprettede 11 privatpersoner en fond for at bygge et museum for besættelsen. Den 1. juli 1993 blev der foreløbig vist en endnu ret lille udstilling i lokalerne i det lettiske museum for røde skytter. I dag drives museet stadig af foreningen "Museum of the Occupation", som er opstået af fonden. Foreningen modtager også fortsat økonomisk støtte fra den lettiske befolkning. Desuden har staten ydet årlige tilskud siden 1997.

Udstillingerne

Først og fremmest er et besøg på museet interessant på grund af de interessante permanente udstillinger. Den kronologiske opbygning af udstillingerne er særlig behagelig for de besøgende. Den første del af de samlede udstillinger omhandler historien om den Røde Hærs besættelse af det uafhængige Letland. Et vigtigt emne her er Hitler-Stalin-pagten og den første bølge af deportationer af lettiske borgere til Sovjetunionen.

Den anden permanente udstilling handler om årene 1941 til 1945 og dermed om den tyske Wehrmachts besættelse under Anden Verdenskrig. Historien om Letlands jødiske befolkning er særlig bevægende, da de ikke blev skånet for Holocaust.

I det næste afsnit ser vi nærmere på besættelsesperioden fra 1945 til 1990. Her spiller den anden og tredje bølge af deportationer en vigtig rolle, men også det faktum, at der blev dannet en stadig stærkere modstandsbevægelse af skovbrødrene.

Den fjerde del af museet er udelukkende helliget lettiske emigranter, fordi mere end 200.000 letter flygtede fra deres hjemland i 1944 og 1945 og forsøgte at skabe sig et nyt liv i udlandet.

Den sidste permanente udstilling handler om frihedsbevægelsen, som blev mere og mere aktiv fra midten af 1980'erne og frem. Den lettiske befolknings voksende nationale stolthed førte i sidste ende til, at den lettiske befolkning genvandt sin uafhængighed i 1990.

De permanente udstillinger suppleres jævnligt af særudstillinger, som behandler enkelte punkter mere detaljeret og giver de besøgende mulighed for at dykke endnu dybere ned i emnet.