City Palace Fulda
Blandt de kongelige efterladenskaber fra en tidligere tid har det barokke bypalads i Fulda en særlig plads blandt de kongelige efterladenskaber fra en tidligere tid. Blandt de mange historiske bygninger, kirker, paladser og parker, der er værd at se i denne by, udgør biskoppernes residens et strålende centrum. En rundvisning i bypaladset fører den besøgende tilbage til den tid, hvor hverdagen foregik ved hoffet. I dag rummer dele af det omfattende kompleks udstillinger og administrative lokaler.
Prins-biskoppens sommerresidens
I 1735 gav prins-abbed af Dalberg sig selv et lille slot på landet ved Fulda. Den er bevaret og ligger i midten af de to løgtårne. Men allerede efter kort tid opdagede Amand von Buseck, den senere fyrstbiskop af Fulda, også charmen og den idylliske beliggenhed af denne hidtil ret ubetydelige bygning og gav den schweiziskfødte bygmester Andrea Gallasini til opgave at omdanne den til sommerresidens. Gallasini havde fået et ry som en genial arkitekt og skulle i de følgende år sætte sit præg på Fulda med sekulære bygninger.
Konstant skiftende ejere
Lidt efter lidt blev det lille slot omdannet til et kompleks, der var uden sidestykke i regionen. Den omfattede landbrugsbygninger og en tresidet æresgård. De ydre kendetegn ved byslottet var valmet tage på de to- eller treetagers flanker. De vanskelige tider begyndte i 1802 med sekulariseringen, for fra da af var der hele tiden nye ejere. I perioder var det ejet af Vilhelm af Oranien, så igen af storhertugdømmet Frankfurt og til sidst af kurfyrsten af Hessen. Kurfyrste Wilhelm II beordrede yderligere ændringer, fordi han kunne lide den nu fremherskende klassicistiske stil.
Et blikfang i barokke Fulda
Anden Verdenskrig krævede ofre i byens historiske monumenter og forårsagede også alvorlige skader på Marstall og den sydlige fløj af Fulda bypalads. De første haller blev dog åbnet i 1951. I dag er det nu restaurerede kompleks i al sin skønhed et blikfang i barokbyen Fulda. Hele udvidelsen måler over 250 meter. Slotshaven, der engang blev anlagt som en barokhave, og hvor orangeriet også ligger, har i mellemtiden udviklet sig til en perle. Parken er designet med franske og engelske elementer og imponerer bl.a. med den rhododendronhave med det seværdige springvand.
Statslige værelser og historisk porcelæn
Selv om Fulda Slot nu primært bruges af byens administration, er store dele af komplekset åbent for offentligheden. F.eks. barokfestsalen for prinserne. Tapeter, spejle og malerier på væggene i den fyrstelige lejlighed, der blev bygget omkring 1730, afspejler en tid, der var præget af herskernes enevælde. Nogle af de gamle statsværelser fra det 19. århundrede rummer porcelænssamlinger. Nogle af dem stammer fra fabrikker i Fulda, som engang leverede værdifulde udstillingsgenstande. Her holdes mindet om regentskabet af huset Hessen også i live. Udstillinger kan også ses i slottets tårn, hvis hætte allerede i 1770 fik en platform, så man kunne observere stjernernes gang derfra.
